28. september – 5. januar | Anders W. Ø. Larsen. – Maleri og tryk

0
434

Tidspunkt: Åbningstider følger Faaborg Museum, fernisering 28. september 2024 kl. 12.00.
Sted: Konservesgaarden, Faaborg Museum – Grønnegade 75, 5600 Faaborg.

Et malerisk livsværk hvor produktionen er styret af følelser over for naturens bevægelser.

Anders W. Ø. Larsens meditative kunst sigter efter en symbiose mellem den kropslige og åndelige bevidsthed, med henblik på at fremme nye erkendelser om os selv, den verden vi lever i og de dimensioner vi endnu ikke har opnået. Kunstneren berører med sine værker det unormale, uforklarlige og endnu ikke kortlagte – og præcis derfor har Anders W. Ø. Larsens kunst sin berettigelse. Kun i omfavnelsen af det ubegribelige ligger muligheden for erkendelsen!

Anders W. Ø. Larsen (f. 1974) er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2004. Han har modtaget legater fra bl.a. Statens Kunstfond, og har udstillet på en lang række danske og internationale gallerier.

Læs mere på faaborgkunst.dk.