Tidspunkt: Lørdag den 30. november og den 7. december klokken 11.00 – 16.00.
Sted: Øhavsmuseet, Havnegade 3, 5600 Faaborg.
Besøg Øhavsmuseets juleværksted sidste lørdag i november og første lørdag i december. Her kan du lave din egen julepynt af naturmaterialer og samtidig få den hyggelige fortælling om, hvordan julebukke, engle og nisser er blevet en del af vores fælles historie.
Ved de rustikke langborde er der masser af plads til både børn og voksne, og mens ilden danser lystigt i brændeovnen, kan du skabe årets nye tilføjelse til julepynten derhjemme.
I caféen kan du bl.a. købe gløgg og sødt, og har du brug for inspiration til julegaver, så gå på opdagelse i museets butik.
Læs mere på www.ohavsmuseet.dk/oehavsnyt/.