27. Februar: Landboreformerne og landskabet, specielt omkring Brahetrolleborg

0
64

Tidspunkt: 19.00

Foredrag ved lektor ved kartografisk samling Per Grau Møller i Faaborg Folkeuniversitet.

Landboreformerne er et mytefuldt begreb i dansk historie. Forelæsningen vil sætte fokus på reformerne i det danske samfund generelt og specielt fokusere på deres udformning på baroniet Brahetrolleborg.

Interessant er, at det var to brødre, som var udførende her: Christian D. Reventlow som leder af Rentekammeret (og godsejer på Lolland) og Ludwig Reventlow til Brahetrolleborg. Reformerne omhandlede fæstevæsenet, udskiftning af landsbyfællesskabet, hoveri, stavnsbåndsløsning, men løsningen af problemerne skete i varierende grad på de enkelte godser.

Især på Brahetrolleborg skete en egenartet løsning på problemerne, som også involverede opbygning af skolesystemet.

Fokus i foredraget vil især være på reformernes virkning på landskabet, som også fik en særlig udformning her.

Entré: 80 kroner (medl. 60)

Sted: Gærup Skolemuseum, Sybillesvej 3, Korinth, 5600 Faaborg