21. Februar: Svanesøen – direkte transmission fra Operaen i Paris

0
73

Torsdag den 21. februar kl. 19 stiller Helios-Teatret om til nationaloperaen i Paris, hvorfra Tchaikovskys ballet “Svanesøen” transmitteres direkte.

Balletchef Auréille Dupont præsenterer forestillingen, og det er en opsætning med Rudolf Nureyevs koreografi fra 1984, som operaens balletkorps opfører.

“Svanesøen” havde urpremiere på Bolsjojteatret i Moskva den 4. marts 1877, men blev ikke så populær. Efter Pjotr Tjajkovskys død omarbejdedes balletten af Riccardo Drigo. Den nye version med koreografi af Marius Petipa og Lev Ivanov havde premiere på Mariinskij-teatret i Sankt Petersborg den 29. januar 1895, og den fik stor succes i modsætning til originaludgaven.

Rudolf Nureyev var chef for Pariseroperaen 1983-9189, og han valgte i 1984 at give den en freudiansk dimension, der belyste Tchaikovskys poetiske drøm, gennem en følelse af dyb håbløshed.

Handlingen bygger på myten om umulig kærlighed mellem en jordisk prins og en fugle-prinsesse, myten om svane-danseren, den ultimative ballerina.

Svanen er et af de mest elegante dyr, der findes, og det var en genistreg, da man sidst i 1800-tallet fandt på at lade balletdanserinderne med deres lange lemmer og svungne former illudere svaner i “Svanesøen”. Balletten er nu mere end 140 år gammel, og med Tchaikovskys musik, der er noget af den smukkeste balletmusik, der er skrevet, går den aldrig af mode.

En pausedrink er inkluderet i billetprisen.

 https://www.heliosteatret.dk/MovieDetails.aspx?movieId=5662

 Sted: Heliosteatret, Banegårdspladsen 7, 5600 Faaborg