20. September: Kind of Magic – A tribute to Queen

0
5

Tidspunkt: 20.00

Det bliver en helt særlig og helt akustisk koncert når Kind Of Magic gæster Faaborg Kirke d. 20/9.

Kind Of Magic har eksisteret siden 2007 og orkesteret tæller hele 4 sangere, hvilket gør det muligt at gengive de store korflader, der var ét af Queens varemærker. Bandet vil således denne gang spille en akustisk koncert med de flotte vokaler i fokus.

Der venter en perlerække af de gigantiske hits, som Queen har leveret gennem tiden helt tilbage fra de tidlige år i 70’erne frem til 90’eres storladne rockhymner, som vi alle kender og elsker og der lagt op til fællessang på numre som Somebody To Love, We Are The Champions, The Show Must Go On og alle de andre udødelige klassikere.

I front for bandet står Thomas Jensen, som også er kendt fra de mange forestillinger på Fredericia Teater, og han flankeres af Kind of Magics svar på Brian May, guitaristen Kennet Lauridsen.

Queen har altid været et band i en klasse for sig og formåede helt fra starten at skabe en blanding af rock og opera, som mange nok havde kaldt utopi – havde det da ikke lige været for hvad Freddie Mercury og drengene fortryllede verden med de næste mange år.

Det kræver sit band at tage denne opgave op, men Kind Of Magic mestrer Queens repertoire med en næsten skræmmende præcision. Glæd dig til en tur ned ad nostalgiens gade i selskab med de erfarne Queen-kopier, når Kind Of Magic indtager Faaborg Kirke d. 20/9.

Dørene åbner kl. 19.00 og der vil blive serveret lidt drikkelse i pausen.

Billetterne købes på https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=hy42nzslt6

https://www.faaborg-kirke.dk/5-arrangementer.html?mcat=0&caction=showmember&member=839

Sted: Faaborg Kirke, 5600  Faaborg